VGSkole: 'Paa sykelejet' - Henrik WergelandTekst med kommentarer |
||
Tegning av Christian Olsen
17. september, 1844 (eier: Nasjonalbiblioteket)
|
Det Iisdryps Rislen i min Barm . .? og disse Stik af Ild .? Lad Døden kalde det sin Seir! Det er min Himmels Foraarsveir, dens Vaarfrembrud -- snart kold snart varm min Saligheds April. Dog kjæmper Hjertet i mit Bryst mod Dødens Trængen ind. Det slaaer den endnu Dag for Dag tilbage kjækt med tunge Slag. Mit Sind er roligt, klart og lyst som Kjern i Maaneskin. Kanhænde da min Torneflor udsprungen jeg faaer see? Først Kviste syv, saa to fremskjød, ialt der elleve frembrød; og kommer ikke Dødens Lee, den skyder fleer jeg troer. Ak! blomstrer som i Gulistan, som Schiraz' Centifol! Dog søger Ingen eders Sted: I blomstre i den Eensomhed, hvorhen jeg er forjagt i Ban fra Folket, fra min Sol. Ja til den øde Eensomhed af Landsmænd jagt i Ban! De vrede Daarer ikke veed, at den en herlig Urskov er. Som sluppen Fugl jeg levte der, som frien Indian. Brasiliens Skov med Palmetræ'r af hundred Alens Top, hvortil den blaa Passionsblomst med Camellien klattrer sammen op, saa stolt og pragtfuld dog ei er som denne Eensomhed. Der mangler det paa Syner ei og Aandernes Besøg. Som Skyer, der gaae lavt og midt igjennem Skoven søge Vei, de Minder graae forbi mig tidt i Eensomheden strøg. Dog maa jeg være bleven ramt her i min elskte Ørk af Trolddom eller Slangebid: min Arm er mat, min Kind er hvid, mit Blod det rinder nu saa tamt og Aaren er saa mørk. Ah, Døden har, den store Aand, blæst af min Livstraads Haar. Til Folk jeg vil mig slæbe frem: jeg gjerne vil fortælle dem, hvor sidste Plantning fra min Haand i Blomst i Ørknen staaer. Se, om ei Honning drypper sød fra hver en Rosenknop! om ei hvert udslaaet Blomsterblad er tegnet med et kjærligt Kvad, hver Roses aabne Purpurskjød en hellig Bog lukt op! Blot Døden vil mig skjænke Frist til Floren frem er brudt! Men o! han har mig alt omsust, mit Bryst med Knokkelhaanden knust, med Blæserørets fule List mig lydløst gjennemskudt. . . O Følelse som af et Bad! Jeg Alt tilgivet har. En Finger paa mit Øje kom. En Engels; det min Moders var. Nu er min Sjel en toet Blom, saa nyfødt, barneglad. Kilde: Dokumentasjonsprosjektet |
Ordforklaringer:
- Iisdryp = Kaldt drypp fra en istapp
- Barm = bryst
- Foraarsveir = vårvær
- min Saligheds April = han sammelikner sin egen død med vårløsningen
- Kjern = tjern (lite vann)
- Torneflor = roser på nypebusken
- Lee = ljå
- Gulistan = "'Rosenhagen' - et diktverk skrevet av skrevet av den persiske dikteren Saadi. Schiraz er en persisk by som er kjent for sine rosenhager.
- Centifol = En roseart
- hundred Alens Top = palmetopper som rager mer enn 60 meter opp mot himmelen
- Passionsblomst = En klatrende prydplante
- Camellien = en asiatisk prydbusk (kamelia)
- Skoven = skogen
- tidt = ofte
- Ørk = ørken (her: ødemark, ensomhet)
- min Livstråds Haar = I følge gammel tro var livet en tråd spunnet av skjebnegudinnene. Når tråden ryker, dør vi! For Wergeland fortoner nå denne tråden seg så tynn som et hår.
- Purpurskjød = Den sentrale delen av en rød rose
- Floren = blomsterprakten
- omsust = Her: blåst rundt Wergeland som et iskaldt vindpust
- fule = lumske
- toet = renvasket